Jeg hilser ALTID på chaufføren, når jeg forlader bussen. Som i altid (med mindre, jeg er så overloaded med bagage, at jeg må klemme mig ud af bagudgangen)!
For mig er det en velig gestus, men åbenbart er det gået mange forbi, at man med et hurtigt "tak for turen" eller "du må have en god dag/aften/weekend" kan vise sin anerkendelse til de mennesker, der holder os uden biler kørende (i bogstaveligste forstand). For - lets face it - det er nok ikke det fedeste i verden at sidde bag rattet i dynamiske Århus, med en trafik så kaotisk som i New Delhis gader, sådan som det flyder med byggepladser i disse dage.
Og ja, det kan da godt være, at din chauffør har en dårlig dag, kører råddent, glemmer at åbne bagdøren eller noget helt fjerde. Men er det ikke i grunden lige meget?
Jeg er sgu glad for min buschauffør. Han er tit forsinket, men han er min eneste mulighed for at komme helskindet til stationen i regnvejr eller hvis min bagage vejer det dobbelte af mig selv - og så endda til en okay pris. Bevares, jeg ville med glæde kæmpe for at mindske billetpriserne, men det er så en helt anden sag.
Kernen er; han er en hverdagshelt. Og når jeg ikke er overskudsagtig nok til at skrive søde breve eller sms'er til ham (som man ellers kan nu - bare se reklamerne i bussen!), så vil jeg gerne stikke ham et smil og ønske ham en go' dag.
Are you with me?
