Dem har jeg virkelig overload af for tiden. Strøtanker, altså.
I det ene øjeblik tænker jeg "det skal jeg huske", "det var smart" eller "hmm, det var klogt" (fortsæt selv), for i det næste øjeblik at være fuldstændig lost.
Min egen forklaring på dette grove irriterende (ja, jeg er jyde med kæmpestort J) problem er... tada: jeg har simpelthen gang i lidt for meget for tiden. Jeg har et arbejde, der på kontrakten siger 10 timer om ugen (men i virkeligheden burde hedde 15-20 timer), et kandidatstudie, en sød kæreste, noget træning (der desværre gerne vil vedligeholdes, og som jeg desværre er nødsaget til at vedligeholde) og nogle veninder. Og så alt det løse; en lejlighed, der gerne vil gøres ren, mad, der vil laves, et køleskab, der vil fyldes op (you name it).
Så nu skal det være slut: tid til mig! Denne weekend er jeg helt uden planer. Jeg skal ikke engang lave mad eller vaske tøj eller rydde op. Jeg tager nemlig på mini-ferie med kærestemand. SU-venlig mini-ferie. Vi tager hjem til svigermekanikken. Kærestemand siger det hjælper på stress. Vi prøver sgu!
tirsdag den 8. november 2011
lørdag den 29. oktober 2011
Here comes the weekend
... eller den startede jo faktisk i går. For mig vedkommende med arbejde. Pyh! Har en fin tjans på universitetet, som pludselig kræver en del timer af mig, fordi et forskningsprojekt er blevet fremrykket - det skal afleveres en hel måned før den oprindelige plan!
Så, ja. Weekenden er da kommet, men pt.sidder jeg egentlig også med arbejdsfilerne åbnet på computeren. Der er te på kanden og gode chokoladekiks ved hånden, men sådan rigtig lørdag bliver det først når kærestemand laver mad og vi skal hygge! Ja tak, hej god mad, god film, god kæreste og FARVEL arbejde!
Rigtig god lørdag til Jer allesammen derude!
Så, ja. Weekenden er da kommet, men pt.sidder jeg egentlig også med arbejdsfilerne åbnet på computeren. Der er te på kanden og gode chokoladekiks ved hånden, men sådan rigtig lørdag bliver det først når kærestemand laver mad og vi skal hygge! Ja tak, hej god mad, god film, god kæreste og FARVEL arbejde!
Rigtig god lørdag til Jer allesammen derude!
torsdag den 27. oktober 2011
Malaga
... Som i Thomas Helmig, og ikke som i overfyldt turist ælde i Sydspanien.
For nu over tre år siden flyttede jeg hjemmefra - fra en mellemstor provinsby i Sønderjylland til Jyllands hovedstad, smilets by - smukke, vidunderlige, fantastiske Aarhus. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og var blevet optaget på drømmestudiet. Den første periode var omtumlet, jeg flyttede sammen med min gymnasiekæreste, der allerede læste på universitetet, havde travlt med fredagsbarer og nye indtryk og kunne ikke falde til. Det var SÅ hårdt! Mit forhold kulsejlede, jeg havde slet ikke den kærlighed i mig, det krævede og min kæreste var bare ikke klar på at arbejde på noget, han syntes fungerede helt fint. Jeg prøvede alle lappeløsninger, men efter mere end et år var jeg stadig ikke faldet til, så jeg tog den helt store beslutning; jeg slog op, flyttede ud, flyttede ind til byen i lejlighed med en veninde, meldte mig til frivillige aktiviteter på universitetet og fik et studiejob! Bobs!
I løbet af kort tid følte jeg mig mere hjemme på studiet, som jeg havde mere tid til fordi jeg ikke skulle lege hausfrau for min kæreste længere. Jeg fik en ny omgangskreds på jobbet og begyndte at opdage byen på ny. Og efter endnu en rum tid mødte jeg min nuværende kæreste! Som gør mig glad, får mig til at elske på den helt rigtige måde og forstår mine behov!
I dag slog det mig så: jeg elsker jo Aarhus! Den hårde start på tilværelsen her er ikke glemt, men glider bare så meget i baggrunden, når jeg ser ud af mit vindue og skuer lysene over byen, kan løbe en dejlig tur i Risskov ved vandet, lige smutter med kæresten ned i byen og får en kop kaffe eller en omgang fabelagtig sushi og cykler forbi Aros' smukke regnbue på vej hjem :-)
Jeg er blevet AARHUSIANER. Og jeg elsker det. Og det er fedt.
Og for St knytte an til overskriften: i sommers rejste jeg Østereuropa tyndt med tog og elskede det. Fik kun hjemve én gang, nemlig da shuffle-funktionen på min iPod spillede Malaga. Så ved man da, hvor hjertet er!
For nu over tre år siden flyttede jeg hjemmefra - fra en mellemstor provinsby i Sønderjylland til Jyllands hovedstad, smilets by - smukke, vidunderlige, fantastiske Aarhus. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og var blevet optaget på drømmestudiet. Den første periode var omtumlet, jeg flyttede sammen med min gymnasiekæreste, der allerede læste på universitetet, havde travlt med fredagsbarer og nye indtryk og kunne ikke falde til. Det var SÅ hårdt! Mit forhold kulsejlede, jeg havde slet ikke den kærlighed i mig, det krævede og min kæreste var bare ikke klar på at arbejde på noget, han syntes fungerede helt fint. Jeg prøvede alle lappeløsninger, men efter mere end et år var jeg stadig ikke faldet til, så jeg tog den helt store beslutning; jeg slog op, flyttede ud, flyttede ind til byen i lejlighed med en veninde, meldte mig til frivillige aktiviteter på universitetet og fik et studiejob! Bobs!
I løbet af kort tid følte jeg mig mere hjemme på studiet, som jeg havde mere tid til fordi jeg ikke skulle lege hausfrau for min kæreste længere. Jeg fik en ny omgangskreds på jobbet og begyndte at opdage byen på ny. Og efter endnu en rum tid mødte jeg min nuværende kæreste! Som gør mig glad, får mig til at elske på den helt rigtige måde og forstår mine behov!
I dag slog det mig så: jeg elsker jo Aarhus! Den hårde start på tilværelsen her er ikke glemt, men glider bare så meget i baggrunden, når jeg ser ud af mit vindue og skuer lysene over byen, kan løbe en dejlig tur i Risskov ved vandet, lige smutter med kæresten ned i byen og får en kop kaffe eller en omgang fabelagtig sushi og cykler forbi Aros' smukke regnbue på vej hjem :-)
Jeg er blevet AARHUSIANER. Og jeg elsker det. Og det er fedt.
Og for St knytte an til overskriften: i sommers rejste jeg Østereuropa tyndt med tog og elskede det. Fik kun hjemve én gang, nemlig da shuffle-funktionen på min iPod spillede Malaga. Så ved man da, hvor hjertet er!
onsdag den 6. juli 2011
Har du hilst på din buschauffør i dag?
Jeg hilser ALTID på chaufføren, når jeg forlader bussen. Som i altid (med mindre, jeg er så overloaded med bagage, at jeg må klemme mig ud af bagudgangen)!
For mig er det en velig gestus, men åbenbart er det gået mange forbi, at man med et hurtigt "tak for turen" eller "du må have en god dag/aften/weekend" kan vise sin anerkendelse til de mennesker, der holder os uden biler kørende (i bogstaveligste forstand). For - lets face it - det er nok ikke det fedeste i verden at sidde bag rattet i dynamiske Århus, med en trafik så kaotisk som i New Delhis gader, sådan som det flyder med byggepladser i disse dage.
Og ja, det kan da godt være, at din chauffør har en dårlig dag, kører råddent, glemmer at åbne bagdøren eller noget helt fjerde. Men er det ikke i grunden lige meget?
Jeg er sgu glad for min buschauffør. Han er tit forsinket, men han er min eneste mulighed for at komme helskindet til stationen i regnvejr eller hvis min bagage vejer det dobbelte af mig selv - og så endda til en okay pris. Bevares, jeg ville med glæde kæmpe for at mindske billetpriserne, men det er så en helt anden sag.
Kernen er; han er en hverdagshelt. Og når jeg ikke er overskudsagtig nok til at skrive søde breve eller sms'er til ham (som man ellers kan nu - bare se reklamerne i bussen!), så vil jeg gerne stikke ham et smil og ønske ham en go' dag.
Are you with me?
For mig er det en velig gestus, men åbenbart er det gået mange forbi, at man med et hurtigt "tak for turen" eller "du må have en god dag/aften/weekend" kan vise sin anerkendelse til de mennesker, der holder os uden biler kørende (i bogstaveligste forstand). For - lets face it - det er nok ikke det fedeste i verden at sidde bag rattet i dynamiske Århus, med en trafik så kaotisk som i New Delhis gader, sådan som det flyder med byggepladser i disse dage.
Og ja, det kan da godt være, at din chauffør har en dårlig dag, kører råddent, glemmer at åbne bagdøren eller noget helt fjerde. Men er det ikke i grunden lige meget?
Jeg er sgu glad for min buschauffør. Han er tit forsinket, men han er min eneste mulighed for at komme helskindet til stationen i regnvejr eller hvis min bagage vejer det dobbelte af mig selv - og så endda til en okay pris. Bevares, jeg ville med glæde kæmpe for at mindske billetpriserne, men det er så en helt anden sag.
Kernen er; han er en hverdagshelt. Og når jeg ikke er overskudsagtig nok til at skrive søde breve eller sms'er til ham (som man ellers kan nu - bare se reklamerne i bussen!), så vil jeg gerne stikke ham et smil og ønske ham en go' dag.
Are you with me?
torsdag den 31. marts 2011
Pause? Nej, jeg er her skam stadig
Jeg har ikke fået skrevet så meget på bloggen i den forløbne uge, som jeg egentlig gerne ville. Konkret har der været meget arbejde at se til (jeg nåede op på hele 26 timer på arbejde på bare fem dage) samtidig med at jeg har fulgt undervisningen på universitetet og påbegyndt arbejdet med min bacheloropgave.
Nu hvor jeg sidder foran computeren er der dog nogle ting, som farer igennem mit hovede. Jeg har lige læst en debat på modekolibrien.dk omkring kropsudsmykning og lovregulering af dette, og sådan et perifert frihedsområde fik min indre liberalista til at blusse op.
Ja, jeg er liberal. Men ikke på den højreorienterede måde. Jeg har en klar ideologisk tilknytning til venstrefløjen (hvilket parti jeg så stemmer på undlader jeg lige at slynge ud her) og tror på at det gode samfund opstår i samarbejde og med respekt for hinanden, også hvis det kræver nogle politiske indgreb i markedet.
Men: når det kommer til den personlige frihed uden for markedet, er der ingen grænser for mig for, hvor frit et menneske bør være. Vi bør tænke, formulere, gøre lige præcis det, vi føler for uden at nogen skal blande sig i det eller forhindre os i det så længe det vi udøver ikke negligerer andres personlige frihed.
Tanken er smuk og idealistisk, det ved jeg godt. Og når man tør stå frem i et liberalt lys må man også æde de konsekvenser, ens bramfrie facon afføder.
Men gud - hvor er det dog vigtigt at vi alle husker på vores egentlige værdier og står ved dem. Diversitet og frihed - smukke i forening. Og så fandens vigtige!
Nu hvor jeg sidder foran computeren er der dog nogle ting, som farer igennem mit hovede. Jeg har lige læst en debat på modekolibrien.dk omkring kropsudsmykning og lovregulering af dette, og sådan et perifert frihedsområde fik min indre liberalista til at blusse op.
Ja, jeg er liberal. Men ikke på den højreorienterede måde. Jeg har en klar ideologisk tilknytning til venstrefløjen (hvilket parti jeg så stemmer på undlader jeg lige at slynge ud her) og tror på at det gode samfund opstår i samarbejde og med respekt for hinanden, også hvis det kræver nogle politiske indgreb i markedet.
Men: når det kommer til den personlige frihed uden for markedet, er der ingen grænser for mig for, hvor frit et menneske bør være. Vi bør tænke, formulere, gøre lige præcis det, vi føler for uden at nogen skal blande sig i det eller forhindre os i det så længe det vi udøver ikke negligerer andres personlige frihed.
Tanken er smuk og idealistisk, det ved jeg godt. Og når man tør stå frem i et liberalt lys må man også æde de konsekvenser, ens bramfrie facon afføder.
Men gud - hvor er det dog vigtigt at vi alle husker på vores egentlige værdier og står ved dem. Diversitet og frihed - smukke i forening. Og så fandens vigtige!
tirsdag den 22. marts 2011
Forår
Årets hidtil varmeste dag! Hvor er det lækkert!
Jeg fejrede det med en løbetur i morges igennem Botanisk Have - det var så dejligt at mærke solen mod mit ansigt og se det hele blomstre påny; krokus, vintergækker, anemoner ligefrem.
Og - er det bare mig, eller får folk nærmest plastret et lille smil i ansigtet, når de bliver ramt af en god dosis naturligt D-vitamin? Ellers er det min egen sol-fatamorgana, der fremtryller smil på alles læber - og jeg elsker det.
Smuttede om i gården bag min lejlighed, da jeg kom hjem igen for at plukke lidt vintergækker og andet grønt til vindueskarmen. Elsker forår og elsker blomster, allerhelst dem, man selv plukker og sætter sammen i et dejligt virvar. Ja, jeg kommer fra "udkantsdanmark" - der, hvor der ikke var langt ud til Lars Tyndskids Marker og alverdens fine kornblomster, tidselblomster, bonderoser, hyben - you name it.
Glæder mig til at hænge mit vasketøj ud om lidt - duften af "jeg har tørret i dejlig lunt vejr" emmer af endorfiner og god lykke - nu er det altså ved at være forår for alvor. Fik jeg nævnt, at jeg elsker det?
Nå... ikke mere blogging for nu. Jeg har en bog om forvaltning, der gerne vil læses.
Nyd nu vejret derude!
Jeg fejrede det med en løbetur i morges igennem Botanisk Have - det var så dejligt at mærke solen mod mit ansigt og se det hele blomstre påny; krokus, vintergækker, anemoner ligefrem.
Og - er det bare mig, eller får folk nærmest plastret et lille smil i ansigtet, når de bliver ramt af en god dosis naturligt D-vitamin? Ellers er det min egen sol-fatamorgana, der fremtryller smil på alles læber - og jeg elsker det.
Smuttede om i gården bag min lejlighed, da jeg kom hjem igen for at plukke lidt vintergækker og andet grønt til vindueskarmen. Elsker forår og elsker blomster, allerhelst dem, man selv plukker og sætter sammen i et dejligt virvar. Ja, jeg kommer fra "udkantsdanmark" - der, hvor der ikke var langt ud til Lars Tyndskids Marker og alverdens fine kornblomster, tidselblomster, bonderoser, hyben - you name it.
Glæder mig til at hænge mit vasketøj ud om lidt - duften af "jeg har tørret i dejlig lunt vejr" emmer af endorfiner og god lykke - nu er det altså ved at være forår for alvor. Fik jeg nævnt, at jeg elsker det?
Nå... ikke mere blogging for nu. Jeg har en bog om forvaltning, der gerne vil læses.
Nyd nu vejret derude!
mandag den 21. marts 2011
What a weekend
Så blev det mandag, igen - igen.
Jeg fristes næsten til at tænke, at mine uger er virkelig ens: Mandag er jeg lidt sløv, læser lidt og rydder op, gør rent, handler ind osv. Tirsdag starter jeg dagen med en masse læsning. Det bliver til arbejde bagefter og hele fire undervisningstimer på universitetet inden min dag slutter kl. 18.00. Onsdag starter jeg dagen med undervisning, læser lidt og arbejder til sent. Torsdag minder pænt meget om onsdag, bortset fra jeg "kun" arbejder til kl. 18. Fredag starter allerede kl. 08.00 i undervisningslokalet på universitetet og afsluttes efter noget læsning omkring kl. 15.00.
Det er pænt sygt, er det ikke? Mandag aften plejer jeg at mødes med nogle venner, komme lidt ud af min studiezone. Tirsdag og torsdag står for det meste på hyggeaftener med kæresten og fredagen går enten med en togrejse hjem til familien eller svigerfamilien, en tur i fredagsbaren eller lidt random hygge med nogle venner/veninder eller kæresten.
SÅ NU SKAL DER SKE NOGET! Jeg tænkte at i takt med forårets komme, skulle der ske noget ved den dér hverdag! Så i dag har jeg sovet helt til kl. 7.00 (ironi kan forekomme), startet dagen med en cykeltur på otte kilometer i dejligt solskin, taget opvasken og læst. Jeg er nu klar til at gå i gang med lidt arbejde til min bacheloropgave og skal på arbejde i eftermiddag efterfulgt af en lille tur på bar med nogle venner. Det er ikke store forandringer, men lidt har som bekendt også ret.
Solen skinner i Århus - lidt i hvert fald. Og det er altså bare fedt med noget mere D-vitamin. Håber min lille vinterdepression skrider sig et godt stykke i løbet af ugen.
Jeg fristes næsten til at tænke, at mine uger er virkelig ens: Mandag er jeg lidt sløv, læser lidt og rydder op, gør rent, handler ind osv. Tirsdag starter jeg dagen med en masse læsning. Det bliver til arbejde bagefter og hele fire undervisningstimer på universitetet inden min dag slutter kl. 18.00. Onsdag starter jeg dagen med undervisning, læser lidt og arbejder til sent. Torsdag minder pænt meget om onsdag, bortset fra jeg "kun" arbejder til kl. 18. Fredag starter allerede kl. 08.00 i undervisningslokalet på universitetet og afsluttes efter noget læsning omkring kl. 15.00.
Det er pænt sygt, er det ikke? Mandag aften plejer jeg at mødes med nogle venner, komme lidt ud af min studiezone. Tirsdag og torsdag står for det meste på hyggeaftener med kæresten og fredagen går enten med en togrejse hjem til familien eller svigerfamilien, en tur i fredagsbaren eller lidt random hygge med nogle venner/veninder eller kæresten.
SÅ NU SKAL DER SKE NOGET! Jeg tænkte at i takt med forårets komme, skulle der ske noget ved den dér hverdag! Så i dag har jeg sovet helt til kl. 7.00 (ironi kan forekomme), startet dagen med en cykeltur på otte kilometer i dejligt solskin, taget opvasken og læst. Jeg er nu klar til at gå i gang med lidt arbejde til min bacheloropgave og skal på arbejde i eftermiddag efterfulgt af en lille tur på bar med nogle venner. Det er ikke store forandringer, men lidt har som bekendt også ret.
Solen skinner i Århus - lidt i hvert fald. Og det er altså bare fedt med noget mere D-vitamin. Håber min lille vinterdepression skrider sig et godt stykke i løbet af ugen.
Abonner på:
Opslag (Atom)