Malaga

... Som i Thomas Helmig, og ikke som i overfyldt turist ælde i Sydspanien.

For nu over tre år siden flyttede jeg hjemmefra - fra en mellemstor provinsby i Sønderjylland til Jyllands hovedstad, smilets by - smukke, vidunderlige, fantastiske Aarhus. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og var blevet optaget på drømmestudiet. Den første periode var omtumlet, jeg flyttede sammen med min gymnasiekæreste, der allerede læste på universitetet, havde travlt med fredagsbarer og nye indtryk og kunne ikke falde til. Det var SÅ hårdt! Mit forhold kulsejlede, jeg havde slet ikke den kærlighed i mig, det krævede og min kæreste var bare ikke klar på at arbejde på noget, han syntes fungerede helt fint. Jeg prøvede alle lappeløsninger, men efter mere end et år var jeg stadig ikke faldet til, så jeg tog den helt store beslutning; jeg slog op, flyttede ud, flyttede ind til byen i lejlighed med en veninde, meldte mig til frivillige aktiviteter på universitetet og fik et studiejob! Bobs!

I løbet af kort tid følte jeg mig mere hjemme på studiet, som jeg havde mere tid til fordi jeg ikke skulle lege hausfrau for min kæreste længere. Jeg fik en ny omgangskreds på jobbet og begyndte at opdage byen på ny. Og efter endnu en rum tid mødte jeg min nuværende kæreste! Som gør mig glad, får mig til at elske på den helt rigtige måde og forstår mine behov!

I dag slog det mig så: jeg elsker jo Aarhus! Den hårde start på tilværelsen her er ikke glemt, men glider bare så meget i baggrunden, når jeg ser ud af mit vindue og skuer lysene over byen, kan løbe en dejlig tur i Risskov ved vandet, lige smutter med kæresten ned i byen og får en kop kaffe eller en omgang fabelagtig sushi og cykler forbi Aros' smukke regnbue på vej hjem :-)

Jeg er blevet AARHUSIANER. Og jeg elsker det. Og det er fedt.

Og for St knytte an til overskriften: i sommers rejste jeg Østereuropa tyndt med tog og elskede det. Fik kun hjemve én gang, nemlig da shuffle-funktionen på min iPod spillede Malaga. Så ved man da, hvor hjertet er!