Årets hidtil varmeste dag! Hvor er det lækkert!
Jeg fejrede det med en løbetur i morges igennem Botanisk Have - det var så dejligt at mærke solen mod mit ansigt og se det hele blomstre påny; krokus, vintergækker, anemoner ligefrem.
Og - er det bare mig, eller får folk nærmest plastret et lille smil i ansigtet, når de bliver ramt af en god dosis naturligt D-vitamin? Ellers er det min egen sol-fatamorgana, der fremtryller smil på alles læber - og jeg elsker det.
Smuttede om i gården bag min lejlighed, da jeg kom hjem igen for at plukke lidt vintergækker og andet grønt til vindueskarmen. Elsker forår og elsker blomster, allerhelst dem, man selv plukker og sætter sammen i et dejligt virvar. Ja, jeg kommer fra "udkantsdanmark" - der, hvor der ikke var langt ud til Lars Tyndskids Marker og alverdens fine kornblomster, tidselblomster, bonderoser, hyben - you name it.
Glæder mig til at hænge mit vasketøj ud om lidt - duften af "jeg har tørret i dejlig lunt vejr" emmer af endorfiner og god lykke - nu er det altså ved at være forår for alvor. Fik jeg nævnt, at jeg elsker det?
Nå... ikke mere blogging for nu. Jeg har en bog om forvaltning, der gerne vil læses.
Nyd nu vejret derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar