Så blev det mandag, igen - igen.
Jeg fristes næsten til at tænke, at mine uger er virkelig ens: Mandag er jeg lidt sløv, læser lidt og rydder op, gør rent, handler ind osv. Tirsdag starter jeg dagen med en masse læsning. Det bliver til arbejde bagefter og hele fire undervisningstimer på universitetet inden min dag slutter kl. 18.00. Onsdag starter jeg dagen med undervisning, læser lidt og arbejder til sent. Torsdag minder pænt meget om onsdag, bortset fra jeg "kun" arbejder til kl. 18. Fredag starter allerede kl. 08.00 i undervisningslokalet på universitetet og afsluttes efter noget læsning omkring kl. 15.00.
Det er pænt sygt, er det ikke? Mandag aften plejer jeg at mødes med nogle venner, komme lidt ud af min studiezone. Tirsdag og torsdag står for det meste på hyggeaftener med kæresten og fredagen går enten med en togrejse hjem til familien eller svigerfamilien, en tur i fredagsbaren eller lidt random hygge med nogle venner/veninder eller kæresten.
SÅ NU SKAL DER SKE NOGET! Jeg tænkte at i takt med forårets komme, skulle der ske noget ved den dér hverdag! Så i dag har jeg sovet helt til kl. 7.00 (ironi kan forekomme), startet dagen med en cykeltur på otte kilometer i dejligt solskin, taget opvasken og læst. Jeg er nu klar til at gå i gang med lidt arbejde til min bacheloropgave og skal på arbejde i eftermiddag efterfulgt af en lille tur på bar med nogle venner. Det er ikke store forandringer, men lidt har som bekendt også ret.
Solen skinner i Århus - lidt i hvert fald. Og det er altså bare fedt med noget mere D-vitamin. Håber min lille vinterdepression skrider sig et godt stykke i løbet af ugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar