Hvorfor blogging?

I nærvær af både læsesalens grelle lyskegler, pensumslæsning og hverdagsstress har jeg valgt at oprette en blog om det at være universitetsstuderende. Altså om det "at læse" som både mine forældres og bedsteforældres generation hentyder til, når jeg bliver spurgt om, "hvad jeg så går og laver".

Det findes der sikkert et hav af blogs om, og sandsynligheden for at min blot ses som "endnu en overspringshandling" er da også nærværende. Jeg vil ikke engang forsøge at afvise den, for i princippet burde jeg slå bøgerne op igen og bevæbne mig med den gule overstregningstusch.

I stedet sidder jeg nu her og arbejder på det første - og forhåbentlig mange - blogindlæg om at være universitetsstuderende. Om at sidde i klemme mellem ungdomsuddannelsen og arbejdsmarkedet, leve op til presset i hverdagen fra undervisernes side, læsegruppens side, regeringens side - og min egen side. Om at prioritere i en hverdag fyldt med muligheder (jeg tror aldrig nogensinde, jeg igen får en hverdag med så mange tilbud om fest og farver som i disse år), og enorme begrænsninger - især i form af økonomi.

Om at være bange - bange for at studiet er slut og der ikke er plads til mig på arbejdsmarkedet. Bange for ikke at være god nok, ikke at leve op til alle de krav, der stilles til mig fra alle mulige sider. Bange for at gå glip af noget så længe jeg studerer. Bange for ikke at have det bedste CV. Og bange for at miste mig selv i hele processen.

På mange måder er jeg en ganske almindelig gennemsnitsstuderende. Jeg har ikke de højeste og ikke de laveste karakterer. Jeg bor hverken i forældrekøb eller kælderværelse. Jeg er hverken helsefreak eller storforbruger af take-away. Jeg er i bund og grund ganske almindelig og fyldt med almindelige hverdagstanker om noget så ualmindeligt som beslutninger, der vedrører resten af mit liv.

Og lige præcis derfor vil jeg gerne inddrage alle Jer i det, der sker i min hverdag. For, som alle andre universitetsstuderende, er der meget andet end mit studie, der optager mig og mine daglige tanker. Studerendetanker, har jeg valgt at kalde dem.